DKK 345,00

Krohn smagning 26. nov 2016

26.11.2016 kl. 15:00 Portvinsbaren, Kbh V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 345,00

Krohn er kongen indenfor tawny, og et hus der er utrolig populært i Portvinsbaren. Så vi glæder os super meget til at få besøg af en top tunet sommelier ved Martin Bonde, der skal lede os igennem mindst 6 af Krohn's vidunderlige portvine!

Vi i Portvinsbaren er helt tosset med Krohn, så vi er top stolte over at kunne præsentere Krohn til en fornem smagning:

Vi får besøg af Martin Bonde, som er vinkonsulent hos Erik Sørensen vin. Martin er uddannet sommelier fra vinakademiet, og har en dælens masse diplomer i den forbindelse. Yderligere, så har han udviklet brætspillet "Sommelier", som handler om at kombinere vin og mad. Så mon ikke vi får et par tips om hvordan portvin og mad kan kombineres :-)

Krohn – kongen af tawny*. Nok nr. 1 når det gælder tawny. Derfor skal der selvfølgelig smages Tawny, men også deres fornemme LBV og Vintage. Programmet ser således ud

1. Krohn 10 Years Old Tawny

Testvinder (1.plads af 27 smagte) -Portvin. Nu, 19p/20 -Smag. Det er ikke første gang, Krohn vinder. Én gang før har der været holdt en lignende smagning, og Krohn vandt også dengang -det var i Portugal (Krohn vandt både i gruppen 10 år og 20 år). "..kombinationen af modne druer, nænsomt ristet egetræ, sindig røg og rutineret håndelag giver Tawny, der på samme tid er kælen, udfordrende, buttet -og meget nemmere at drikke end at definere” –Oldenburg.

2. Krohn 2005 Port, Colheita

2005 -er en stor årgang! Vinter og forår var kolde og ekstremt tørre. Sommeren var meget varm, og en del vinstokke fik stress. Et par byger i september fik vinstokkene til at overleve. Sidst i september kom solen tilbage og druerne blev høstet perfekt med meget modne druer. Dyb brunrød tawny farve farve. Overdådig frugt med fit præg af lagringen. Fyldig, sød og lang

3. Krohn 20 year old tawny

Ekspansiv og bred duft - tørrede figner, orangeskal og gammelt træ, intens smag, høj koncentration, stor sødme - lille syrepift. Men også tør og rank i eftersmagen. Meget intens. Krohns 20 års Tawny rammer den karakteristiske udvikling, olieret og med stor både sødme og fylde. Men dog med et pift af frisk syre, som man gerne skal finde i god fadlagret port

4. Krohn 1998 Port, Colheita

Berlingske d. 22/11: "Brunlig tæt kulør, men stadig lidt rød frugt i form af kirsebær og chokolade, brug farin og valnødder" 1998 gav superb vin, men meget lidt - måske derfor næsten ingen Vintage Port - der var ikke vin nok! Mild våd vinter efterfulgt af vådt forår med uens blomstring, dvs. lille høst. Sommeren var meget varm og tør med fint vejr under høsten. Fuldt modne druer og kraftige vine. Tappet direkte fra fadet uden nedkøling, klaring eller filtrering.

5. Krohn 2011, Late Bottled Vintage Port

Meget LBV tappes efter 6 år - så sent, at vinen har mistet sin karakter af Vintage - men naturligvis ikke Krohn. Vinteren var mild og foråret køligt med en del mildere dage. Der kom kun få druer på hver klase til gavn for kvaliteten. Høst i perfekt vejr - en stor årgang. En vin med overdådig duft af moden frugt, blåbær osv. Stor fylde og sødme, lang smag -herlig allerede. Men vinen er kendt også for sit lange liv.

6. Krohn 2011 Vintage Port, Quinta do Retiro Novo

"En bemærkelsesværdig Vintage", siger Krohn om 2011. Vintage Port laver familien bag Krohn sjældent -og den fornemme "Single Quinta" fra Retiro Novo laves kun i små mængder. Blot 7.168 flasker i topåret 2011.

7. Der vil være mulighed for at tilkøb Krohn 30 års tawny og Krohn Colheita 1982 til en fordelagtig pris.

* Ifølge Henrik Oldenburg. Danmarks ukronede portvinskonge.

Det med småt

Ved afbestilling / ændring mere end 2 uger før, tilbagebetales det hele. Ved afbestilling / ændring mindre end 2 uger før, tilbagebetales intet. Pga. ny billetleverandør, så kan vi desværre ikke ændre i billetterne.

Hvis man ønsker at tilføje flere stk. til en billet man allerede har købt, så lav et nyt køb (i samme navn), vi skal nok forsøge at sætte jer sammen på dagen.

Arrangementet gennemføres IKKE ved mindre end 12 tilmeldte. Dette afgøres 3 dage før arrangement (hænder normalt ikke!). Hvis man ikke hører noget, så kører arrangementet helt som forventet.