DKK 445,00

Vintage port 2015 smagning

28.10.2017 kl. 14:00 Portvinsbaren, Kbh V
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 445,00

Portvinsbaren tilbyder en unik mulighed for at smage 10 vintage port 2015 portvine op mod hinanden. 2015 var et super år i Douro, og vi har derfor tårnhøje forventninger til denne vintage port 2015 smagning. Vær med til at smage og evt. bedømme disse kraftkarle, og få smagt på toppen af 2015 vintage året.

2015 var længe et år, som alle havde top høje forventninger til. Lige indtil man fandt ud af at 2016 også så spændende ud. De to store drenge i klassen - Taylors og Grahams valgte derfor ikke at deklarere "ren" vintage, men i stedet single quinta, mens mange andre dog ikke tøvede med at deklarere.

Men hvor godt er 2015 året egentlig, og kan man smage forskel på de enkelte huse? Kan man smage potentiale i nogle af husene, nu mens prisen ikke er stukket helt af endnu, og måske gøre et scoop? Det prøver Portvinsbaren sammen med dig at svare på.

Vi har fundet 10 vintage port fra 2015. Det er ikke de dyreste, ikke de billigste, ikke kun fra store eller små huse, men et bredt udsnit. Ja, der mangler helt sikkert en masse huse, som også havde været gode, men her følger programmet for 2015 smagningen:

1. DOW's - Senhora da Ribeira.

2. S. Leonardo

3. Ramos Pinto

4. Quinta do Boeira

5. Quinta do Javali

6. Vieira de Sousa

7. Quinta do Pego

8. Taylors - Quinta de Vargellas

9. Maynards

10. Quinta do Vesuvio

Hvis flere er med på den, så kan man på dagen købe et glas Grahams Stone terraces til en god pris. Og mon ikke vi også har fået fat i mere til den 28. okt, som vi kan smage på eller måske bytte ind i programmet (naturligvis med gæsternes accept).

Smagningen bliver delt op i to flights, og alle vine smages blind. Omkring 1 time til 1. flight, derefter 30 min pause, og så 1 time til 2. flight.

Flere af vinene kan vi ikke få flere af, da der pt. ikke er frigivet flere, men vi forventer på dagen at kunne tilbyde gode priser på eftersalg af vintage port 2015 portvinene.

Så har du lyst til at smage potentiale og yderst kraftige og velsmagende portvine, og er du ikke ked af blå tænder og manglende emalje :-), så kom til VP 2015 smagning i Portvinsbaren.

Det med småt

Ved afbestilling / ændring mere end 2 uger før, tilbagebetales det hele. Ved afbestilling / ændring mindre end 2 uger før, tilbagebetales intet. Pga. ny billetleverandør, så kan vi desværre ikke ændre i billetterne.

Hvis man ønsker at tilføje flere stk. til en billet man allerede har købt, så lav et nyt køb (i samme navn), vi skal nok forsøge at sætte jer sammen på dagen.

Arrangementet gennemføres IKKE ved mindre end 12 tilmeldte. Dette afgøres 3 dage før arrangement (hænder normalt ikke!). Hvis man ikke hører noget, så kører arrangementet helt som forventet.